Lær at sy stofkurve
Syning

Lær at sy Stofkurve

Lær at sy stof kurve til opbevaring. Stofkurve er en nem og sjov måde, at opbevare dine små gemmer på en nem og stilfuld måde. Mulighederne med disse er uendelige. Og du kan lave dem i lige præcis den størrelse, som passer til dine behov. Du kan bruge dem til alt lige fra Brødkurve, opbevaring af legetøj på børneværelset, til bleer, eller hvad med at lave en ministørrelse til dine små wonderclips eller smykker.

Som en ekstra bonus er denne stofkurv også perfekte, som en fin gavekurv. Fyld den for eksempel med lækre skønhedsprodukter eller andre lækkerier, og pak den fint ind i cellofan, så har du den perfekte gave med et håndlavet og personligt touch.

Disse stofkurve er tilmed super nemme at sy. Selv om du er helt ny til syning, vil du kunne lave disse fine stofkurve på ingen tid.

Følg den nemme fremgangsmåde, samt videotutorial, til hvordan du selv kan lave de fineste opbevaringskurve.

Materialer:

1/2 meter Libertystof

1/2 meter Hørstof

1/2 meter Vlieseline

Ternet mønsterpapir

Wonderclips

Fremgangsmåde:

  1. Klip en kvadrat ud på dit ternede mønster papir til min store stofkurv, har jeg klippet et stykke, der måler 42 x 42 cm. Klip her et udklip i hvert hjørne, der måler 12 x 12 cm. Til min lille kurv har jeg klipppet en kvadrat, der måler 32 x 32 cm. Her har jeg lavet et udklip i hvert hjørne, der måler 10 x 10 cm.
  2. Læg dit mønster på stoffet og klip et stykke yderstof, et stykke foerstof, og 2 stykker vlieseline.
  3. Stryg vlieseline fast bagpå dit yderstog, samt bag på dit foerstof.
  4. Du skal nu samle hjørnerne, og danne formen på din kurv. Læg siderne af dine udklip i hvert hjørne ret imod ret, og fastgør med wonderclips. Gentag ved både yderdel og foerdel.
  5. Sy hjørnerne sammen med 1 cm. sømrum fra kanten.
  6. Stryg alle sømmene fra hinanden.
  7. Du skal nu til at samle dine 2 dele, således at du får foer i din kurv. Vend først retsiden udad på din yderdel, og puf alle hjørnerne grundigt ud. Puf derefter foerdelen ind i din forsidedel, og fastgør rundt i kanten med wonderclips. Du skal nu til at sy rundt i kanten med 1 cm. sømrun, men husk at efterlade en åbning, hvorigennem du kan vende arbejdet om på retsiden. Marker evt. åbningen med en markeringstusch.
  8. Når du er færdig med at sy rundt i kanten, kan du vende arbejdet om på retsiden igennem åbningen. Sørg for at puffe alle hjørner grundigt ud.
  9. Pres kanten grundigt og pres samtidigt kanterne ind ved åbningen med 1 cm. Luk åbningen til med en wonderclip.
  10. Sy nu en fin lille stikning med 1-2 mm. sømrum hele vejen rundt i kanten af din kurv. Du lukker samtidigt åbningen i kanten.

Du er nu færdig med den sødeste opbevaringskurv og kan gå igang med den næste  🙂

Se instruktionsvideoen herunder, for en detaljeret ffremvisning af hele arbejdsprocessen. Rigtig god fornøjelse 🙂

 

 

Relaterede indlæg

2 kommentarer til “Lær at sy Stofkurve

  1. Alicja siger:

    Flot video på en fin lille kurv, Tak! 🙂

    1. Marie siger:

      Selv tak 🙂

Gennemsnit
5 Baseret på 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *