Lær at sy en nem pude
Syning

Lær At Sy En Nem Pude

Har du også indimellem lyst til at forny dit hjem med nye friske farver, der matcher enhver sæson?. At sy nye pider til sit hjem er en enkel nem og billig måde, at bringe fornyelse og hyggelig stemning i sit hjem. Du kan dine puder i enhver størelse, både til din stue og dit soveværelse.

Det er meget nemmere at sy sine egne pudebetræk end du måske tror. Her giver jeg dig en helt enkel og nem opskrift samt videotutorial, til hvordan du syer dine helt egne super lækre puder. Puden er syet med en smart konvolutlukning, således at du helt undgår besværet med at sy en lynlås i ldine betræk, og samtidigt nem kan tage dit betræk af og vaske det efter behov.

Projektet er velegnet for nybegyndere, og for dem der er mere øvede, er det jo skønt med et dejligt hurtigt projekt, som kan laves på under 30 min.

Jeg har valgt at sy mit betræk i det skønne og silke bløde Liberty stof af designet Magical Bouquet.

Materialer:

Libertystof 50 cm.

Inderpuder

Ternet mønsterpapir

Wonderclips

Fremgangamåde:

  1. Klip dit mønster ud på ternet mønsterpapir i den ønskede størrelse. Du skal beregne 1 cm. sømrum hele vejen rundt.
  2. Klip 1 stykke til pudens forside efter mønsteret.
  3. Klip dine 2 bagstykker på denne måde: Fold dit mønster en trediedel ind imod midten. F.eks mønsteret måler 42 x 42 cm. fold 14 cm. ind imod midten. Læg herefter dit stof dobbelt, og klip de 2 bagstykker efter det foldede mønster.
  4. Zigzag eller overlock mønsterdelene rundt i kanterne, så stoffet ikke trevler.
  5. Du skal nu sy mønsterdelene sammen. Læg dit forstykke med forsiden opad. Læg herefter det ene bagstykke ret imod den øverste kant af forstykket. Læg herefter det andet bagstykke ovenpå, ret imod den nederste kant af forstykket. Fastgør delene imod hinanden med wonderclips.
  6. Sy hele vejen rundt i kanten af arbejdet med 1 cm. sømrum.
  7. Pres sømmene grundigt fra hinanden, og vend arbejdet om på retsiden. Puf alle hjørner grundigt ud, og pres igen på retsiden af pudebetrækket.
  8. Put monteringspuden ind i pudebetrækket.

Du er nu færdig og kan fortsætte med pude nummer 2, til du har fyldt hele dit hjem med disse skønne og dekorative puder 🙂

Se den nemme instruktionvideo til hvordan du syer puden herunder.

 

 

 

 

Relaterede indlæg

2 kommentarer til “Lær At Sy En Nem Pude

  1. Helle J siger:

    Smukt stof! Og tak for denne nemme pude-opskrift:-)
    Mvh.
    Helle

    1. Marie siger:

      Hej Helle,
      Selv tak 🙂

Gennemsnit
5 Baseret på 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *